Ønsker du at sælge dit hus, så kontakt BygTech for udarbejdelse af en tilstandsrapport inden salget.
En tilstandsrapport udarbejdes på baggrund af en byggeteknisk gennemgang af boligen efter huseftersynsordningen.
Bemærk at en tilstandsrapport laves ud fra en sammenligning af boliger, som i alder, stand og type minder om din bolig. Det er altså ikke en sammenligning med et nyopført hus.
Ønsker du yderligere detaljer omkring tilstandsrapporter, kan du læse mere på www.boligejer.dk.
Du er også mere end velkommen til at ringe eller skrive til os og få et tilbud på udarbejdelse af tilstandsrapport. Ring på telefon 44 91 70 50 eller skriv til info@bygtech.dk.
En tilstandsrapport er gældende i 6 måneder.
El-eftersyn
Siden 1. maj 2012 er det blevet et krav, at der også udføres et el-eftersyn af en autoriseret el-installatør, hvis der skal kunne tegnes en ejerskifteforsikring.
Hvad viser et el-eftersyn?
Ved et el-eftersyn gennemgås boligens installationer stikprøvevis, så eventuelle ulovlige eller forældede installationer kan blive opdaget og noteret i rapporten om el-eftersynet.
Hos BygTech har vi et tæt samarbejde med en erfaren el-installatør, som foretager el-eftersynet, og vi tilstræber, at gennemgangen af boligen i langt de fleste tilfælde kan foretages på samme tidspunkt for både tilstandsrapport, energimærke og el-eftersyn.
Du er altid velkommen til at kontakte os for mere information om el-eftersyn.
Et el-eftersyn er gældende i 12 måneder.